Livslinjer

At begribe verden
Bertill Nordahls blog

Kapitel 24

Jeg har genopdaget en gammel yndlingssangerinde: Tanita Tikarem, som jeg fik øje på i 1988, da hendes album Antient heart udkom med hittet Twist in my sobriety. Svensk tv havde en dokumentar om lige præcis den sang, som jeg så – og så var jeg turnet på, igen. Jeg har genhørt Ancient heart, og det er et album, som holder, og så har jeg købt hendes nyeste album Closer to the people, som udkom sidste år. Antient heart udkom, da hun var bare 19 år gammel, waugh. Det er hendes mørke stemme, som trækker – mystikken i den, selv om hun i dokumentaren siger, at hun absolut ikke er mystisk eller alvorlig, som mange folk tror.

Det er et åbenlyst problem, at vi på Jordkloden lever i så mange forskellige tidsaldre – lige fra middelalderagtige samfund til science fictionagtige samfund som Japan og Sydkorea. Problemet er, når mennesker fra samfund, som ikke er så ”udviklede” som vores, kommer til vores samfund. De ved ofte ikke, hvad demokrati er, og hvad det betyder og indebærer for den enkelte borger. Ligesom de ikke hvad, hvad ligestilling mellem kønnene er, og hvad det indebærer, fordi de samfund, som de kommer fra, stadig er bærere af den patriarkalske tilgang til kønnene og samfundet, som vi forlod for over 100 år siden. Ligesom disse mennesker heller ikke forstår den form for fællesskab, som vi har i de nordiske lande – den vestlige verden, hvor vi ofte betaler halvdelen af vores løn til fælleskassen – samfundet. For disse mennesker er det uforståeligt, fordi deres tankegang stadig er knyttet til familien, slægten og klanen. Endelig er der den religiøse dimension, hvor mange af disse mennesker, hvis de er muslimer, ikke forstår og accepterer, at den civile lov står over den religiøse. For os, som bor her, er problemet, at vi skal forholde os til en masse problemstillinger, som vi for længst har forladt. I stedet for at koncentrere os om miljøet, og hvad vi kan gøre for at forbedre det. Det er en fastlåst og ulykkelig situation for alle parter.

Vi så sommerens koncert med Veronica Maggio på Stockholm Stadion, som SVT sendte. Waugh, hvilken koncert, høj elektrisk energi - og Håkan Hellström var gæstesanger. Så bliver det ikke bedre – i Sverige.

Vi genser Danser med ulve fra 1990. Det er en film, som har en særlig betydning i mit liv: Jeg havde en ven, som havde en biograf i Stege, og han havde ikke haft ferie i mange år. Jeg tilbød ham at passe biografen en uge sammen med Sebastian, så han kunne få lidt ferie. Netop i den uge viste biografen Danser med ulve, som er en helaftensfilm, og det var en meget varm sommer, så Sebastian og jeg købte hvidvin, som vi solgte i pausen. Det var en stor succes, og det var den slags sommeraftener, hvor lyset og stemningen er helt speciel. Ligesom det var en meget speciel oplevelse for Sebastian og mig at bo en uge i Stege og passe biografen. Det var også her, at jeg for første gang så Lars Lilholt Band i koncert. Det brød Sebastian sig ikke om – han var til Michael Jackson, men det var fint at se bandet i koncert, og på det tidspunkt vidste jeg ikke, at jeg 6 år senere skulle lave en bog om Lars Lilholt og bandet.

Topmødet: Fire udsendelser på SVT, hvor Fredrik Reinfeld har fire 1 times samtaler med henholdsvis Condoleezza Rice, Tony Blair, Anders Fogh Rasmussen og Jens Stoltenberg. De snakker om perioden, hvor de selv var statsministre og udenrigsministre – og situationen på Kloden i dag. Hvordan ser den ud? Hvad venter forude? Hvad med Putin og Trump? Særdeles interessant, fordi de fire ved, hvad de taler om. De er enige om, at Jorden er blevet et mere uforudsigeligt sted, hvor man ikke ved, hvad der kommer til at ske. Ligesom en række lande ikke længere følger de gængse uudskrevne spilleregler, når det gælder storpolitik, hvilket også skaber uforudsigelighed. Verden er på mange måder i brand, som flere af dem udtrykte det.

Intense maledage: Jeg har malet 8 malerier, som er inspireret af det patchworktæppe, som Lene arbejder på netop nu. Jeg har altid været optaget af mønstre og ornamenter i et billede: Hvor langt kan man gå, inden det bliver ren dekoration? Lenes patchworktæppe består af gentagne mønstre, som hun hele tiden varierer. En forkant indeholder fire farve og formelementer, og det princip har jeg overført til malerierne. Jeg taper fladen af med malertape of fortsætter til jeg har den virkning, jeg vil have. Jeg arbejder intuitivt og har ingen mening om, hvad jeg vil lave, bortset fra, at jeg har lyst til at male. Fladerne opstår, og nogen gange må jeg lægge et nyt lag på, for at få den stoflighed, jeg søger. Jeg vil udstille billederne i galleriet, når vi åbner til foråret.

Vi har tømt og afmonteret galleriet og gjort det klart til at blive malet. Vi vil lappe de mange huller i væggene med polyfyller og derefter male dem, gulvet og panelerne – og vinduerne, så det fremstår nyrenoveret og nymalet, når vi åbner i begyndelsen af maj, når vi kommer tilbage fra Gotland.

Det er serietid: Tredje sæson af Arvingerne er rigtig god, det samme er den svenske serie Innan vi dör, og så er der afsnittene af The Affair og The Vikings. Vi genser The wings of war, som på dansk og svensk har fået titlen Krigens vinde. Det er en filmatisering af Herman Wouks berømte roman om 2. verdenskrig, hvor vi følger familien Henry. Serien foregår i 10 lande, og strækker sig over næsten 40 timer, ren guf.

Tilbage til oversigten